Hesteinfo.dk - Nyheder Hesteinfo

“hestevæddeløb”

Nyheder

Ny elitegruppe skal lægge langsigtet plan for dansk militarysport
Med Kerstin Dallmann i spidsen har Dansk Ride Forbunds generalsekretær Jacob Gulmann iværksat en plan for dansk militarysucces på lang bane. Talent- og eliteudviklingen skal i endnu højere grad struktureres på samme måde som i de øvrige olympiske discipliner spring og dressur, sådan at arbejdet på sigt ender ud i, at det bliver muligt at deltage med et dansk landshold til OL.
Læs mere her (kilde: Susie Juhl) 

Lars Nørgaard Pedersen stopper som landstræner og elitechef i springning.
Efter seks år på posten som elitechef i springning og landstræner for seniorerne har Lars Nørgaard Pedersen valgt at søge nye udfordringer. Lars fortsætter frem til 31. marts, og der vil snarest blive igangsat en rekrutteringsproces efter en ny landstræner. Vi vil gerne sige Lars tak for hans indsats gennem årene, og vi ønsker ham al held og lykke fremover.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Vi fandt den sidste vinder af fotokonkurrencen
Og med temaet ”Yes, vi vandt” blev det billedet fra Aliena Svendson af hende selv og datteren til mor/datter springning der løb med sejren. Om billedet skriver Aliena selv: Mor og datter til springstævne - begge i fejlfri runde. Lykken er ikke kun at vinde, men at kunne nyde en fælles passion. Tillykke til Aliena der modtager et flot landsholdstæppe samt hut fra Catago. Også tillykke til Ida Oline S. Nielsen hvis billede af familiens tre hopper til eliteskue opnåede flest stemmer fra sidens brugere. Tak for alle de fantastiske billeder, vi har modtaget igennem jubilæumsåret. Læs mere her (kilde: Susie Juhl) 

Hingstekåringens endelige tidsplan
Dansk Varmblods Hingstekåring med avl, sport og gallashow løber af stablen den 7.-11. marts 2018, og den endelige tidsplan
får du her (Kilde Dansk Varmblod)

Equipe erstatter DRF Event
Fra 2018 bliver Equipe, som bl.a. kendes fra de øvrige nordiske lande og mange internationale stævner, officielt stævneafviklingssystem for Dansk Ride Forbund. Det betyder bl.a. at vores klubber vil få et gennemtestet og nemt system, der kan håndtere de fleste discipliner og klassetyper. Beslutningen betyder, at udviklingen af DRF Event stoppes, og systemet vil blive afviklet parallelt med indkøringen af Equipe. Det er danske Equilive, der bliver vores leverandør og samarbejdspartner omkring Equipe. Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Dansk Varmblods MEDLEMSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
I alt 1209 personer har deltaget i forbundets medlemstilfredshedsundersøgelse. Af disse har mange, benyttet sig af muligheden for at knytte kommentarer til de enkelte besvarelser, Så hovedbestyrelse og avlsledelse har fået et ganske omfattende materiale at arbejde videre med.Dansk Varmblod vil gerne takke for den store opbakning der har været omkring besvarelserne, dette giver grobund for yderligere analyser og tiltag.
Se det foreløbige resultat her. (Kilde Dansk Varmblod)

Landsdelsfinalerne bliver en del af Landsskuet i Herning 2018
Ridesportens breddeaktiviteter skal først og fremmest være sjove for hest og ryttere - og tilskuere. Aktiviteterne skal give klubånd, styrke samspillet mellem hest og rytter samt sikre en korrekt grunduddannelse. I 2018 byder vi for første gang på to landsdelsfinaler, og finalerne vest for Storebælt bliver den 5. – 7. juli en del af det traditionsrige Landsskuet i Herning.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Breddeaktivitetsudvalget søger nyt medlem
Dansk Ride Forbund har slået en ledig stilling op, så brænder du for breddeaktiviter, og vil du være med til at udbrede mangfoldigheden indenfor sporten, er du måske den rette person. Nogle af de fornemmeste opgaver som du, sammen med det øvrige udvalg, skal have lyst til at give dig i kast med er at inspirere og motivere klubber, undervisere og medlemmer til at prøve nye aktiviteter, at have lyst til at være med til ar rekruttere og fastholde ryttere i rideklubberne og at have lyst til at være med til at arrangere og afvikle landsdelsfinaler mm.
Læs mere her (kilde: Susie Juhl)

Hvem skal modtage årets klubpriser og 3.000 kr.?
Hvert år, på Repræsentantskabsmødet, uddeles årets klubpriser. Med klubpriserne anerkender vi de frivilliges indsats, og ud over æren er der også 3.000 kr. til modtagerne. Så kender du en, der yder en helt særlig indsats og fortjener at blive anerkendt, bør du indstille vedkommende til en af årets klubpriser 2017: Årets Klubleder, Årets Ildsjæl, Årets Ungdomsleder og Årets Frivillighedspris. Vi ved, at der er mange fantastiske frivillige ude i klubberne, der fortjener anerkendelse, og vi håber, at I vil indstille rigtig mange. Skynd dig at indstille DIN kandidat! Fristen for at indstille kandidater er de 31. december.
Læs mere her (kilde: Susie Juhl)

Ny TREC Cup i vintersæsonen
I løbet af sommersæsonen blev det nyeste skud på stammen af DRF turneringer, TREC Cup One og TREC Cup Two, afviklet, og i slutningen af september blev vinderne kåret. Turneringer blev rigtig vel modtaget og nu lanceres endnu en TREC Cup. Nemlig en TREC PTVinter Cup sponsoreret af Alhvor – eller nærmere bestemt to cups. En i Øst og en i Vest. De nye cups afvikles i vintersæsonen og fokuserer på PTV-fasen, altså forhindringsbanen. Alle klasser fra T0 til T4 er pointgivende, hvis blot PTV fasen indeholder minimum 8 forhindringer.
Læs mere her (kilde: Susie Juhl)

Stor tilslutning til den nye Elevskole Cup
Med 53 hold tilmeldt den nye Elevskole Cup er grundstenen for succes lagt. Holdene er fordelt over hele landet og i løbet af vinteren tørner de sammen, i puljer af tre hold, for at dyste mod hinanden. Herfra går de bedste videre til runde to – en slags semifinale – og herfra findes de tre endelige finalister, der skal dyste i den store finale, der afvikles i marts 2018.
Læs mere her (kilde: Susie Juhl)

Nye regler for håndtering af persondata
EU’s nye persondataforordningen gælder fra 25. maj 2018. Den bygger oven på de gældende regler om persondata. Men forordningen får betydning for alle, også idrætsforeningerne. Vejledning fra DIF og DGI ligger klar i januar måned. Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

HINGSTEKÅRING 2018
Se Dansk Varmblods Hingstekåringssite på linket: Herninghorseshow.com.
Siden er 100% dedikeret til Hingstekåringen og Hest & Rytter messen, der udfolder sig i MCH d. 7.-11 marts, 2018. Her finder du information vedrørende hingstekåring, konkurrenceklasser, gallashows, forårsauktion, Hest & Rytter messen, specialarrangementer og meget, meget mere. http://herninghorseshow.com (kilde: varmblod) 

Ny rytter
Det er en hel ny verden, der åbner sig når du begynder til ridning. Her kan du tage forskud på en masse af de glæder, muligheder, oplevelser og nye færdigheder du vil møde ude i vores klubber.
Læs mere her (kilde: DRF)

Nyt fra Varmblod;
Program for Dansk Varmblods Hingstekåring/Herning International Horseshow 2018 .
Læs mere her (kilde: Varmblod)

De Olympiske og Paralympiske Lege samles i DIF
DIF overtager ansvaret for den danske deltagelse ved De Paralympiske Lege (PL) og sidestiller dermed parasporten og almenidrætten.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Ulrik Sørensen stopper som landstræner for junior- og ungryttere
Midt på året tiltrådte Ulrik Sørensen en stilling som sportschef på Blue Hors sideløbende med sin landstrænerrolle for de danske junior- og ungryttere i dressur. Ulrik har nu valgt at fokusere på sit arbejde på Blue Hors og stopper derfor som landstræner, når der er fundet en ny til jobbet eller senest ved årets udgang.
Læs mere her (kilde: Susie Juhl)

Årets Springbetonede Hoppe købt på Elitefølauktionen
Årets Springbetonede Hoppe 2017 og med opdrættermedalje i guld blev Birkegårdens Conchita, der for tre år siden blev indkøbt på Elitefølauktionen for blot 40.000 kr.
Læs mere her (kilde: Dansk Varmblod)

Kimi stopper som elitechef og holdleder i dressur
Efter 10 succesfulde år som holdleder for dressurlandsholdet og elite- og talentchef i dressur har Kimi Nielsen valgt at stoppe for at kaste sig over nye projekter.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Oplev årets sidste store hestevæddeløb: Welcome to the Yorkshire Ebor Festival
De, som allerede er begyndt at forberede sig på efteråret, har ikke hørt om Welcome to the Yorkshire Ebor Festival. Ebor Festival er det sidste store løb på året og finder sted i næste uge – mere præcist fra den 23. til den 26. august samt en optaktsdag den 22. Hestevæddeløbet blev stiftet i 1843 og er derfor ikke overraskende en af de ældste og mest traditionsrige i verden. Således drager utallige lokale og udlændinge hvert år ved denne tid til York. Ved denne begivenhed kan du opleve den genkendelige, sprudlende hestevæddeløbsmode, sportsentusiaster, gamblere samt familier, som blot søger hygge og afslapning. Læs mere her (kilde: Mariama Njai)

Åben Rideklub er lige om hjørnet
Det er jubilæumsår. Og det skal fejres. En del af festlighederne i forbindelse med DRF’s 100 års jubilæum er Åben Rideklub. Og nu er der ikke længe til. Det er nemlig den 26. august at Åben Rideklub afholdes. Åben Rideklub er en fælles dag, hvor rigtig mange af landets rideklubber - tæt på 90 klubber er tilmeldt - åbner dørene, for at invitere alle interesserede indenfor i den fantastiske verden med heste og ridning. Læs mere her (kilde: Susie Juhl)

Spred juleglæde og tjen penge til fælleskassen
Står I og mangler nyt klubtøj? Eller drømmer I om at tjene penge til nyt udstyr til rideskolen? Så kan I nu tjene penge til fælleskassen ved at sælge Børneulykkesfondens Kay Bojesen ”Til & Fra”-kort. I tjener selv 10 kr. til klubben for hver pakke, I sælger. Pakken med 10 stk. ”Til & Fra”-kort koster kun 25 kr. Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Vind en fælles klubtur til World Cup Herning i fotokonkurrencen
For rigtig mange er ridning og heste ikke bare en hobby, det er en livsstil, som vi dyrker det med gode venner og bekendte. Derfor sætter 100 års fotokonkurrencen i august fokus på fællesskab. Upload et billede, der viser ”Fællesskab”, og vær med i konkurrencen om den flotte præmie. Vi udlover nemlig en fælles klubtur til World Cup Herning. Læs mere her  (kilde: Susie Juhl)  

Maria Anita Andersen ny underviser på kurserne i ridelærer-/rideinstruktør-/berideruddannelsen
Da vores nuværende underviser Søren Vallentin har fået nyt job, bliver det fremadrettet berider Maria Anita Andersen der skal undervise på kurserne i ridelærer-/rideinstruktør-/berideruddannelsen. Maria skal undervise i dressur, og i fagene rideteori, instruktørgerning samt longering og tilridning. I første omgang er Maria tilknyttet frem til sommeren 2018. Torben Frandsen underviser fortsat eleverne i springning.
Læs mere her  (kilde: Susie Juhl)  

EU’s Persondataforordning
Har nu erstattet EU’s nye persondataforordning persondataloven, som vi kendte den. Det er planen, at DIF og DGI i fællesskab udarbejder information til klubber og foreninger om håndtering af medlemsoplysninger m.m. på foreningsniveau. I meget store træk ændrer forordningen ikke på, hvad der er gældende i dag. Vi orienterer løbende, når der er nyt på området.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

50.000 kr. fra Sydbank Fonden til Furesø Rideklub
Furesø Rideklub har gennem en flot donation fra Sydbank Fonden fået hjælp til at optimere mulighederne for deres blinde ryttere. Klubben, der tilbyder forskellige former for handicapridning, kan efter donationen på 50.000 kr. købe nye heste med de særlige egenskaber, der er nødvendige for ryttere med synshandicap.
Læs mere her (kilde: Susie Juhl)

Josefine sætter fokus på World Cup Herning
I uge 42 slår World Cup Herning dørene i Jyske Bank Boxen op til årets største ridesportsoplevelse, og for at sikre at publikum, ryttere og sponsorer hele tiden er opdateret med det sidste nye om eventen, har vi ansat Josefine Gade som ansvarlig for de sociale medier.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Viva – et lys, der brændte ud for tidligt
Som 6-årig startede Vivas Pollas sin ridekarriere i Midtlollands Rideklub, og da hun senere flyttede til Frankrig med sine forældre, faldt hendes kærlighed på militarysporten. Viva havde et stort talent for sporten, og både som junior- og ungrytter repræsenterede hun Danmark ved EM. Desværre blev Viva ramt af kræft, og i 2001 døde hun - kun 27 år gammel. Vivas forældre har udgivet en varm og gribende fortælling om Vivas liv og kærlighed til ridesporten.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)

Datoerne er jo for længst sat til HELE DANMARKS HEST & RYTTER MESSE
samt til Dansk Varmblods Hingstekåring & Herning Horse Show 2018….… MEN HAR DU HUSKET AT SPØRGE FRI, så du kan opleve mest muligt?? VIL DU OGSÅ OPLEVE et gallashow i verdensklasse, hygge på messen Hest & Rytter, se fremtidens unge avlshingste dyste om dommernes gunst, ridestævne på højt internationalt niveau – ja, så finder du ALT dette og meget mere ved Dansk Varmblods Hingstekåring & Herning Horse Show 2018 i dagene 7.-11. marts.
Gallashows foregår fredag og lørdag den 9. og 10. marts. Hest & Rytter messen er åben fra 8.-11. marts 
se mere her. (kilde: herninghorseshow.com)   

Ophævelse af krav til indløsning af rytterlicens
Fra 3. juli skal du ikke længere opfylde bestemte krav for at kunne købe rytterlicens. Det har bestyrelsen besluttet. Ophævelsen af kravene til indløsning af rytterlicens træder i kraft ifm. reglementsændringerne pr. 3. juli, hvilket betyder, at alle kan købe rytterlicens på DRF Go! uden at skulle opfylde de tidligere krav om beståede ryttermærkeprøver og Klar-Parat-Start-kurset. Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)   

Kamp til stregen i Stevnsmesterskabet for hest og pony
De stevnske ryttere viste, hvad de duer til, da over 30 lokale ryttere kæmpede om den eftertragtede titel som Stevnsmester i dressur og spring. Humøret var i top og spændingen stor.
Weekenden bød heldigvis på dejligt sommervejr, da Stevns Rideklub afholdte klubstævne med Stevnsmesterskab. Indover weekenden red 130 ryttere i spring og dressur. Se mere her kilde Andrea (Stevns Rideklub)


Hest aflivet efter uheld ved Hippoaden
Efter den ved et uheld var styrtet med sin rytter ved distancestævnet Hippoaden på Lolland. Stævnedyrlægen var hurtigt fremme og konstaterede, at hesten desværre havde brækket et forben, og den blev efterfølgende aflivet på stedet. Rytteren slap uden fysiske mén. Alle involverede agerede hurtigt og korrekt, og hændelsen må betegnes som et hændeligt uheld. Bortset fra uheldet forløb arrangementet godt med 190 heste og ryttere på tur i den lollandske natur.
(kilde: Rikke Højgaard)    

I HKH Prinsesse Benedikte er protektor for World Cup Herning
Den 18. – 22. oktober (i efterårsferien) løber Danmarks største internationale ridesportsevent World Cup Herning for første gang af stablen i Jyske Bank Boxen. HKH Prinsesse Benedikte har påtaget sig opgaven som protektor for eventen, der bl.a. byder 1. kvalifikation i FEI World Cup i dressur, hvor nogle af verdens bedste dressurryttere samles for at dyste om vigtige point. Det store stævne byder også på topsport i internationale dressur- og springklasser, topunderholdning og en stor messe for de købelystne.
Læs mere her (kilde: Rikke Højgaard)    

Åben Rideklub i hele landet
Mange af forbundets rideklubber har valgt at afholde Åben Rideklub den 26. august i forbindelse med 100 året for Dansk Ride Forbund. Åben Rideklub er en unik mulighed for at invitere alle nysgerrige og interesserede indenfor i klubben, og samtidig gøre det til en festlig begivenhed for klubbens medlemmer. Vi har lavet en oversigt over de 36 klubber, der på nuværende tidspunkt slår dørene op for en hyggelig dag i hestenes tegn, og håber at stadig flere klubber kan føjes til listen..
Læs mere her (kilde: Anne Marie K. Rasmussen)    

Vinderen af Modstrøms og Dansk Ride Forbunds konkurrence er fundet!
I foråret udskrev Modstrøm og Dansk Ride Forbund en konkurrence, hvor man kunne vinde 25.000 kr. til sin drømmehest. Vinderen er nu fundet – og det blev Annette Boas og hendes datter Vigga. Præmien er blevet brugt som hjælp til at købe netop deres drømmehest, en skøn blanding af en fjordhest og en islænder, der er glad, rolig, kælen og lydig og som kan rides både i skoven og på banen.
Læs mere her (kilde: Anne Marie K. Rasmussen)    

Oplev 4 hesteløb i York dette forår
England er kendt for mange ting, deriblandt også landets utallige hestevæddeløb, der afholdes hvert år - især om foråret og sommeren. I byen York, der ligger i det nordlige England, afholdes der hvert år en række traditionelle Group 2 Flat galopløb i slutningen af maj. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige G2 galopløb i York, hvis du skulle være interesseret i at følge med i dem - og måske endda tage til York og se dem live.
Læs de sidste nyheder om York her(kilde: Mariama Njai)  

Undermenu













2016 | Hesteinfo A/S | Aalborgvej 20 E | 9492 Blokhus | Tlf. 40 96 23 44 | Kontakt

Powered By Infokey A/S - Template By Infokey A/S - Opsat af Infokey A/S