Lone Jørgensen i finalen
26-03-06: Lone Jørgensen er sikret en finaleplads i Amsterdam. Det står fast efter afholdelsen af den sidste World Cup-kvalifikation i den vesteuropæiske liga lørdag eftermiddag. I den samlede stilling ender Lone Jørgensen på en 9-plads. De bedste otte på listen går videre til finalen. Anky van Grunsven, der klart fører listen, har som titelforsvarer allerede sikret sin deltagelse og tæller derfor ikke blandt de otte. Dermed skulle Lone Jørgensen være sikret en finaleplads. |
Dagens Grand Prix Kür blev vundet i overlegen stil af Anky van Grunsven på Keltec Salinero. Ekvipagen fik 87,92% og lagde dermed solid afstand til Edward Gal på Lingh, der på andenpladsen fik 82,90%. Tredjepladsen gik til Isabell Werth på Warum Nicht med 81,72%.
Lone Jørgensen og Nathalie zu Sayn Wittgenstein blev i dagens Grand Prix Kür placeret som h.h.v. nr. 13 og 14. Lone Jørgensen og Ludewig G fik 72,35%, hvilket ifølge Lone Jørgensen var både godt og skidt. "Der sker det, at han på vej op ad midterlinien i indridningen smider tungen over biddet, så - ja, han gik med tungen ud og jeg tabte point i piaffen og han galopperede i en fri trav", så nu ved jeg, hvad jeg skal. Jeg skal ud og købe et nyt hovedtøj og spænde alle remme efter!", siger Lone Jørgensen med et smil.
Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Rigoletto fik 71,67% og red sig ind på 12-pladsen i dagens stærke felt.

Relaterende links
s'Hertogenbosch
Kilde: Dansk Ride Forbund.
|