Tid og sted ændret for DRF-mesterskab i indendørs springning
15-02-10: Dansk Ride Forbunds mesterskab i indendørs springning afvikles ved landsstævnet i Fredericia Rideklub Anno 2005 den 26. – 28. marts 2010. DRF-mesterskabet skulle i første omgang være afholdt ved landsstævnet i Holte Rideklub den 26. – 28. februar men er nu flyttet en måned frem. Tilmeldingsfristen til Landsstævnet i Holte er rykket til den 17. februar. |
DRF-mesterskab flyttet fra Holte til Fredericia
Danske springryttere får nu en måned ekstra til at forberede sig til DRF-mesterskabet i indendørs springning. Mesterskabet flyttes nemlig fra Holte Rideklub, hvor det skulle være afholdt den 26. – 28. februar 2010, til Fredericia Rideklub Anno 2005, hvor det løber af stablen den 26. – 28. marts.
Topryttere til start ved DRF-mesterskab i indendørs springning
Årsagen, til at DRF-mesterskabet i indendørs springning flyttes, er, at det er vanskeligt for flere danske topryttere at komme til start, hvis mesterskabet afholdes den 26. – 28. februar. Denne weekend er der nemlig World Cup-stævne i Gøteborg, hvor Tina Lund og Andreas Schou forventes at være til start. Derfor glæder det Dansk Ride Forbund, at Fredericia Rideklub Anno 2005 tilbød at afholde DRF-mesterskabet trods det korte varsel.
Landsstævnet i Holte afvikles planmæssigt
Flytningen af DRF-mesterskabet i indendørs springning får ingen indflydelse på Landsstævnet i Holte Rideklub, der afvikles planmæssigt den 26. - 28. februar 2010. Her har ryttererne mulighed for at deltage i forskellige klasser fra LA-niveau. Tidsfristen for tilmelding er rykket til den 17. februar.
Læs mere herunder og se Fredericia Rideklubs hjemmeside
Relaterende links
Læs mere her
Fredericia Rideklub Anno 2005
Kilde: Dansk Rideforbund - Rikke Højgaard.
|