Thomas Velin fik drømmestart
23-08-04: Thomas Velin præsterede trods den sene ankomst til Athen et drømmeridt i den indledende klasse. |
Med et yderst harmonisk og fejlfrit ridt sikrede Thomas Velin sig i dag føringen i den indledende kvalifikationsklasse. 1. pladsen deler Thomas med bl.a. Grant Cashmore (NZL), Ludo Philippaerts (BEL), Peter Wylde (USA), Juan Carlos Garcia (ITA), svenskerne Malin Baryard og Peder Fredericson og grækeren Antoris Petris, der meget forståeligt fik dagens største bifald. I alt var 10 ekvipager fejlfri.
"Han er lidt påvirket af varmen, men staldene er meget fine, og der kan han blive kølet ned med nogle håndklæder", sagde Thomas kort efter ridtet, hvor han også roste den meget flotte springbane og de gode bundforhold.
Foto 1: Rytterne går bane inden klassens start kl. 9.00. Specielt spring nr. 9 og nr. 11 i baggrunden voldte vanskeligheder, men heldigvis ikke for Thomas og Carnute.
Foto 2: Thomas Velin kort før han gik i aktion


Relaterende links
Læs meget mere om OL her
Kilde: Dansk Rideforbund.
|